top

Grønblog

23. april 2013

Manden der ikke kunne fotograferes

Ja, titlen lyder næsten som en spionroman af John Le Carré eller Stieg Larsson, og at dømme på nedenstående persons karismatiske udstråling må der også være tale om en scenevant berømthed, der befinder sig som en fisk i vandet så snart projektørernes lys rettes mod ham. 

 Men intet kunne være længere fra virkeligheden!

I virkeligheden dækker titlen over en temmelig almindeligt forekommende begivenhed, når vi skal fotografere mænd.

Vi har hørt alle undskyldningerne: ‘Jeg ser ikke godt ud på billeder’, ‘Der er aldrig taget et godt billede af mig’ og ‘Jeg bryder mig ikke om at få taget billeder’ plus et utal af varianter over samme tema, der går på melodien ‘Rigtige mænd får ikke taget billeder’.

Fælles for alle udsagn af denne type er at de tricker en djævel i os som fotografer. Nu skal vi fandme vise dem at der kan tages billeder og ikke blot gode billeder, men billeder der er så fede, at de absolut må eje dem.

Lidt trylleformular i studiet – naturligvis akkompagneret af de rigtige trylleord og simsalabim, værsgo så er der er serveret stærke billeder af rigtige mænd ‘PowerPortraits for Men’. 

 Også i nedenstående tilfælde var delikventen modstridig – ja havde det været Perry Mason så havde han nok sagt: ‘Your honour, permission to treat the witness as hostile’. 

 Og med den rigtige forhørs- og afkodningsteknik så lykkedes det også denne gang at få vidnet til at bryde sammen og indrømme, at han faktisk godt selv kunne se, at han faktisk så helt godt ud på billederne.

Lorem Ipsum is simply dummy text of the printing and typesetting industry. Lorem Ipsum has been the industry's standard dummy text ever since the 1500s, when an unknown printer took a galley of type and scrambled it to make a type specimen book. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus leo ante, consectetur sit amet vulputate vel, dapibus sit amet lectus.

Normalt ser vi kun denne type mænd, når de er blevet ‘tvunget’ ind i studiet af deres hustru ‘at gun point’, men i dette tilfælde var det faktisk en frisk ung mand ved navn Mads, der havde valgt at fejre sin 22 års fødselsdag, ved at få fotograferet hele sin familie. Ganske imponerende, ikke sandt, og ganske godt tænkt.

At vi efter optagelsen og før familien overhovedet havde set resultatet, fik vi et fantastisk flot skudsmål af fødselslaren i form af en email (og hvis du vil læse, hvad Mads skrev om os finder du det på www.billedmageren.dk under Testimonials i menuen). Nu hvor både Mads og hans dejlige familie har fået deres billeder, så venter vi bare på at Mads finder en kæreste, skal giftes og får børn, for vi vil gerne være med hele vejen, og hånden på hjertet så tror vi, at vi har solgt os selv til Mads.