Hvor tit er det lige, at man står med et dokument i hånden, der er mere end 150 år gammelt. Og når så papiret er så tyndt som bagepapir og skørt som havde man holdt det ind over flammer.
En grå og trist januardag træder en herre ind i studiet med et omhyggeligt indpakket gammelt billede – troede jeg. Men det viste sig hurtigt, at rammen ikke indeholdte et fotografi, men derimod et stamtræ fremstillet i 1866.
Ejeren var blevet henvist til os af en konservator, som vi for nylig havde haft som kunde, og opgaven bestod i at affotografere dokumentet, før det gik tilbage til konservatoren med henblik på at blive ‘reddet’.
okumentet havde såmænd klaret sig ganske godt i de først mange år, men antageligt for en 10-15 år siden havde en person fået den geniale ide at indramme det – desværre med syreholdig bagkarton. Syren havde ædt sig ind i papiret. Dokumentet var derfor nu nærmest porøst og skørt – næsten som du kender det fra papir der har været holdt over ild. Samtidig var glasset placeret direkte mod papiret uden et passepartout til at holde afstand..
Det var derfor med største forsigtighed at vi skilte rammen ad. Glasset kunne være ‘brændt’ fast i papirets overflade og trække overfladen af, og papiret kunne have ‘limet sig’ fast til den syreholdige bagkarton. Til alt held lykkedes det os at fravriste rammen sit indhold intakt, hvorefter det forsigtigt blevet båret op i studiet til affotografering.
Selve affotografering kræver stor omhu, således at man opnår en fuldstændig retvinklet optagelse med en lyssætning, der fremhæver højdeforskellen fra blæk til papir og teksturen i selve papiret. Selve stamtræet var bl.a. malet med en helt special blå-violet/blå-lilla blæktone, som kan være yderst vanskelig at reproducere.
Det er bare på sådan en dag man er ekstra glad for sit PhaseOne-bagstykke og CaptureOne, hvor man kan styre alt præcist fra styrtende linjer over optisk forvrængning til ultrapræcis farvegengivelse.
Selve resultatet blev efter nænsomt restaurering i Photoshop – dog uden at fjerne de fine krakeleringer og ‘rifter’ i papiret – printet på Epsons fantastiske kunstpapir Hot Press Natural.
Dette fantastisk bomuldspapir minder i sin varmvalsede overflade tilnærmelsesvis om det oprindelige papir – ikke mindst fordi det uden optiske blegemidler har en naturlig varm sandfarve.
Det bedste bevis på et resultatet i top var, at kunde, professor Cedhagen fra Aarhus Universitet, et øjeblik glemte at han stod med en reproduktion og ikke originalen.
Originalen er nu sendt til konservatoren, mens reproduktionen er monteret i en passende guldramme – naturligvis med syrefrit karton og med et bredt æggeskalsfarvet passepartout til at holde afstand.
